Ved spændingsproblemer kontaktes driftsvagten på telefon 9924 5656, Se også driftsinformation - klik her
Hvis el-pærerne ofte springer Hvis man ofte må skifte el-pærer, kan det skyldes, at el-pærerne ikke har den rigtige mærkespænding. El-pærer kan købes med mærkespænding 220 – 230V og 230 – 240V. Vi anbefaler el-pærer mærket 230 – 240V.
Andre elfejl Hvis elektrisk udstyr ikke fungerer rigtigt, kontakt elinstallatøren, eller eventuelt leverandøren af udstyret. Erfaringsmæssigt skyldes de fleste problemer forhold, som må tilskrives udstyret selv eller den installation, hvori det er tilsluttet.
Ifølge Europanorm 50160 er normspændingen 230V, men p.g.a. belastning i forsyningsnettet kan spændingen dog variere. Når gennemsnitsspændingen, målt over 10 min., ligger mellem 207 og 244V (iflg. normen) betegnes spændingen som værende tilfredsstillende.
Hvis der er begrundet mistanke om spændingsproblemer, tilbyder Nord Energi Net måling af spændingskvaliteten i leveringspunktet. Leveringspunktet er normalt kabelskabet udenfor huset Af praktiske grunde foretages målingen ved sikringstavlen i huset. Målingen er gratis. Hvis målingerne viser, at Nord Energi Net ikke overholder normen, vil spændingskvaliteten blive forbedret.
Lys giver liv!
De færreste tænker på at dårlig belysning kan have en uheldig effekt på både humøret og elregningen. De fleste boliger kan let skære 15-20% af elforbruget til lys væk uden at det går ud over kvaliteten. Det gælder om at have den rigtige belysning på rette sted til rette tid.
Brug lyset bedre:
Udnyt dagslyset bedst muligt og længst muligt.
Luk dagslyset ind i de mørke hjørner af boligen, hvor det er muligt.
Indret kunstlyset efter behov og funktion.
Nord Energi Net A/S ● Ørstedsvej 2 ● 9800 Hjørring ● Telefon 99 24 56 56 ● info@nordenergi.dk