2.Forside_rapport07.gif

Vision og strategi


ENV Service A/S

Kernevirksomheden for ENV Service A/S er at udføre alle entreprenør-opgaver, som et moderne distributionsselskab fordrer. Det vil sige nyanlæg og vedligeholdelse af 10/0,4 og 60/10 kV transformerstationer, 0,4 kV kabelskabe, kabelanlæg på 0,4, 10 og 60 kV niveau samt alle dermed forbundne arbejdsopgaver – også styring og overvågningsopgaver.

Herudover har ENV Service A/S stor erfaring og ekspertise indenfor nyanlæg og vedligeholdelse af vejbelysnings- og signalanlæg, træfældning, termografering og kabelfejlfinding

Visioner:
• ENV Service A/S vil fortsat være den foretrukne leverandør af entreprenør-ydelser til ENV Net A/S
• Vil fortsat være den betydeligste entreprenør i Vendsyssel indenfor områderne vejbelysning og signalanlæg
• Vil blive den førende leverandør indenfor området termografering i Vendsyssel
• Vil øge de øvrige kommercielle aktiviteter inden for vore kerneområder
• Vil opsøge andre kommercielle aktiviteter med øget indtjeningspotentiale og vækst for øje

Strategi og målsætning:
Gennem en fortsat målbevidst uddannelse vil ENV Service A/S bibeholde den eksisterende ekspertise indenfor elforsyningsbranchen og indenfor områderne vejbelysning og signalanlæg. Dette skal gøres samtidig med en fortsat større effektivisering af arbejdsgange og rutiner, således at vi fortsat vil være konkurrencedygtige i forhold til andre lignende selskaber.

Aktiviteterne indenfor området termografering skal øges. Dette indebærer udannelse af flere medarbejdere indenfor området og der skal i høj grad fokuseres på en effektiv markedsføring på flere fronter.

Der skal sættes øget fokus på alle kommercielle områder, hvor selskabets specialviden, -værktøjer og -køretøjer kan anvendes. ENV Service A/S vil være parat til at deltage i nye forretningsområder, hvor selskabets ekspertise kan anvendes, dette kunne f. eks. være arbejder i forbindelse med lyslederforbindelser. På de kommercielle områder skal der fokuseres på en målbevidst salgsfunktion og effektiv markedsføring.

For at gennemføre den ønskede målsætning skal der arbejdes med virksomhedskulturen, og vi vil fortsat skabe og fastholde et godt, inspirerende og udviklende arbejdsklima for alle ansatte. Gennem engagement og med personlig udvikling for alle, vil vi tiltrække og udvikle kompetente medarbejdere.


Landskab-m-mlle.jpg

Nord Energi ● Ørstedvej 2 ● 9800 Hjørring ● Telefon 99 24 56 56 ● info@nordenergi.dk